Logo

Botox / Vistabel®

Vejen til glat hud og varig skønhed


Botox i Europa hedder Vistabel® når det anvendes kosmetisk. Vistabel® er stadig det originale botulinum toxin fra den amerikanske producent, ALLERGAN. Så derfor er Botox og Vistabel® 100% det samme originale produkt.

BED DERFOR ALTID OM AT SE HVAD DU BLIVER BEHANDLET MED !

Sundhedsstyrelsen forlanger at alle har min. 48 timers betænkningstid inden behandling med Botox og filler, så vær opmærksom på dette, inden du ønsker behandling med dette


Hvordan virker BOTOX/VISTABEL®?


Botox/Vistabel® blokerer nerveimpulser til små ansigtsmuskler, og forhindrer at disse muskler trækker sig sammen. På den måde bliver den overliggende hud glat og uden skæmmende rynker. Botox/Vistabel virker kun præcis på de specifikke muskler som behandles, og ikke på andre  muskelgrupper.

Hvordan udføres behandlingen?


Botox/Vistabel® sprøjtes ind i musklen med en engangssprøjte med en meget tynd spids. Fordi sprøjtespidsen er så tynd, er der kun meget lidt ubehag ved behandlingen. Mange patienter beskriver følelsen som et myggestik.

Behandlingen tager ca. 5-10 minutter, afhængig af hvor mange områder man ønsker at få behandlet. Man kan  gå på arbejde og lave alle andre daglige gøremål lige  efter behandlingen.


botox jurvederm De første 3-4 timer bør man ikke gnide, eller massere det behandlede område. Derimod er det kun positivt for behandlingen at bruge musklerne så meget som muligt den første dag efter behandlingen. Efter indsprøjtningen  tager det 2-3 dage før BOTOX begynder at virke, og indtil 7-10 dage før, man får den fulde effekt.

På hvilke områder bruges BOTOX/VISTABEL®?


I princippet kan en hvilken som helst muskel eller muskelgruppe behandles med Botox/Vistabel. ”Vredes-rynken” i panden mellem øjenbrynene er den rynke, som oftest bliver behandlet. Et andet område er ”kragefodsrynker” på ydersiden af øjnene og tværs over rynkerne i panden.
lady-before-after-forehead

Hvor længe varer effekten af Botox/Vistabel- behandlingen?


En fordel ved Botox/Vistabel®- behandlingen er at effekten  kun varer i gennemsnit 3-5 måneder efter første-gangs behandlingen. Herefter  kan man afgøre, om man ønsker at gentage behandlingen, og evt. også få behandlet andre områder.
For at vedligeholde en optimal effekt, bør man påregne at gentage indsprøjtningerne 2-3 gange pr. år. Resultaterne fra de første videnskabelige studier med Botox/Vistabel brugt mod rynkebehandling, tyder imidlertid på, at effekten af Botox/Vistabel varer længere efter hver ny behandling.
Det skyldes sandsynligvis  at musklen, som bliver blokeret af Botox/Vistabel, bliver mindre og svagere efter hver behandling, fordi den ikke længere bliver brugt.En anden faktor som  nok også  spiller en rolle er, at man ubevidst ændrer sin mimik på grund af  at enkelte små muskler er blokerede af Botox/Vistabel.

lady-before-after-combo

Kan der være komplikationer eller bivirkninger?


Uønskede bivirkninger ved brug af Botox/Vistabel® er  meget sjældne, selv efter at produktet har været brugt i over 10 år i 60 forskellige lande. Den mest almindelige bivirkning er ømhed eller en lille blodudtrædelse ved indsprøjtningsstedet. I sjældne tilfælde kan Botox/Vistabel give en forbigående svækkelse af de nærliggende muskler. Der har været beskrevet enkelte tilfælde, hvor musklen som løfter øvre øjenlåg er blevet forbigående svækket i 1-2 uger. Men fordi effekten af Botox/Vistabel® er forbigående, er  også bivirkningerne forbigående. Der er  frem til i dag på verdens plan ikke rapporteret om varige mén efter Botox/Vistabel®-behandling.

Kan Botox/Vistabel® kombineres med andre behandlinger?


Botox/Vistabel® bruges ofte  ved siden af plastikkirurgiske indgreb og andre kosmetiske behandlinger for at få det bedst mulige resultat. De mest almindelige kombinationer er med Restylane/Juvederm®, Dermatologisk peel og laserbehandling.

Botox/Vistabel kan også være et værdifuldt supplement til plastikkirurgiske operationer som ansigtsløftning, og øjenlågsoperationer.Botox/Vistabel kan også bruges til at reducere sved og hovepine.

Hvad indeholder Botox/Vistabel?


Botox/Vistabel® er et lægemiddel, som indeholder botulinum-toxin Type A. Dette Toxin kommer fra Clostridium botulinum-bakterien. Toxinet fortyndes meget kraftigt, og kan derefter sprøjtes ind i udvalgte små ansigtsmuskler, med den virkning, at rynker bliver glattet ud.

botox-foto

Botox - Underansigt®

Når man skærer tænder, skyldes det kraftige spændinger i kæbemuskulaturen. Denne tendens er specielt udtalt i forbindelse med søvn. Disse spændinger kan reduceres ved behandling med Botox®/Vistabel. Botox/Vistabel injiceres i kæbemuskulaturen. Behandlingen holder effekten i 3-6 måneder hvorefter den kan gentages. Denne behandling er især velegnet til patienter, der uden den ønskede effekt har prøvet med f.eks. bideskinne.

lady-before-after-smile
Mundviger og kæbelinje
Med alderen begynder huden og musklerne at blive mere løs. Dette kan afhjælpes med Botox/Vistabel behandling, de små muskler ved siden af mundvigene kan behandles således at disse løftes op. Med alderen ses kæbelinjen også mere løs, såkaldt pludder kæbe, dette kan med en lille mængde Botox/Vistabel trække huden fint tilbage, denne behandling er opkaldt efter den Egyptiske Dronning Nefertiti, pga. hendes smukke, feminine og harmoniske kæbeparti. En behandling holder i 3-6 måneder

Reduktion af brede kæber hos kvinder
Kvinder kan have udviklet en kraftigere kæbemuskulatur, end hvad der er naturligt og dette kan umiddelbart regnes som knap så feminint. Den kraftige muskulatur kan ses ved den bageste del af underkæben, og giver ansigtet en mere firkantet og dermed lidt maskulin facon. Når man påbegynder behandling mindskes den overdimensionerede kæbemuskulatur over tid i størrelse ca. 21 dage, hvorved ansigtet igen får sin oprindelige og mere feminine facon.

Tandkøds smil

Botox/Vistabel kan behandle synligt tandkød når man smiler, såkaldt gummy smile. man injicerer Botox/Vistabel lige omkring næsefløjene. Det vil svække / afslappe de muskler der løfter læberne op. Dermed er man ikke længere i stand til at trække læberne så højt op. Botox/Vistabel gentages én gang hver 4-6 måned.

Løft af læbekanten

Hvis man ikke ønsker af fylde sine læber med filler, kan man med en lille dosis Botox/Vistabel give overlæben et lille løft ude i siderne, som stadig ser meget naturligt ud. Behandlingen kan også afhjælpe på de små linjer ovenover læben.

lips-close-up
Behandling af hage

Med alderen ændrer hagen sin facon og den trækker opad, dette giver en synlig rynke mellem hage og underlæbe, denne kan reduceres væsentligt ved at et lille mængde Botox/Vistabel indsprøjtes i selve hagen så denne slappes af og hagen falder på plads. Uanset alder er mange plaget af mimiske huller i hagen dette kan således også afhjælpes ved en lille mængde Botox/Vistabel indsprøjtes.
Holder i 3-6 måneder

Priser:

Botox / Vistabel® (øjnbryn/mundvig): 500.-
Botox / Vistabel® (pr. område): 1.200.-


*OBS: ved bestilling af behandlingen, tages et depositum på 500,- - Dette bliver fratrukket ved betaling af behandlingen
*OBS: ved udeblivelse fra aftale, ingen behandling, ved gentagende flytning af behandling, samt hvis du aflyser din tid og ikke book'er en ny, tilbagebetales depositum IKKE!



Logo